Når du flytter, skal du senest fem dage efter give besked til Folkeregisteret. Vi får derefter automatisk besked om din nye adresse.
Din bopælsstatus (som ude- eller hjemmeboende) vil automatisk og løbende blive afgjort på basis af oplysninger fra CPR. Du skal altså ikke selv oplyse, hvis din bopælsstatus ændres fra hjemmeboende til udeboende eller omvendt - eller hvis du flytter fra den ene af dine forældre til den anden.
Du får automatisk en ny støttemeddelelse, når vi får nye oplysninger om din bopæl fra CPR.
Flytter du til udlandet, gælder der særlige regler. Hvis du er på studieophold i udlandet som en del af din danske uddannelse, skal du i nogle tilfælde oplyse perioden for studieopholdet i minSU – læs mere om studieophold i udlandet her. Bor du i udlandet, mens du læser i Danmark, eller mens du læser en hel uddannelse i udlandet, skal du også oplyse det i minSU. Brug funktionen "Oplys særlige bopælsforhold" under "Ret din SU".