Udlandsstipendiet har en maksimumgrænse, der svarer til det beløb, et dansk uddannelsessted får af staten til en tilsvarende uddannelse i Danmark (siden bevillingsreformen i 2019 omregnet efter fast faktor). Hvis studieafgiften på det udenlandske uddannelsessted er højere end de danske takster, skal du selv betale resten af afgiften. Se satsen for udlandsstudielån her.
Udlandsstipendiet er skattefrit
Udlandsstipendiet er skattefrit.
Læs mere, hvis du får legater ved siden af udlandsstipendiet.
Udlandsstudielån
Har du har fået godkendt et studieophold til udlandsstipendium, men dette ikke dækker hele studieafgiften på dit udenlandske uddannelsessted, har du mulighed for at optage et udlandsstudielån.
Refunderet studieafgift
Hvis du, typisk på grund af studieafbrud, får refunderet hele eller dele af den studieafgift, du har betalt til det udenlandske uddannelsessted, skal du betale hele eller dele af udlandsstipendiet tilbage.
Læs mere om, hvad der sker, når du afbryder et studieophold med udlandsstipendium.