Om SU til videregående uddannelser

En videregående uddannelse er for eksempel en universitetsuddannelse, læreruddannelsen, journalistuddannelsen mv.

Læs om reglerne for SU til videregående uddannelser

Godkendte videregående uddannelser

Se listen over videregående uddannelser, der er godkendt til SU

SU-klippekort til videregående uddannelser

Du får SU som klip i et SU-klippekort. En måneds SU tæller som et klip. Læs, hvordan SU-klippekortet fungerer

Bopæl og SU-satser

Læs om definitionerne på, om du er hjemme- eller udeboende og andre bopælssituationer, der kan have betydning for din SU

 

Dine forældres indkomst

Er du hjemmeboende, er dine forældres indkomst afgørende for, hvor meget du kan få i SU. Læs mere om, hvordan dine forældres indkomst påvirker din SU

Du er forsinket - tillæg af klip

Er du blevet forsinket på din videregående uddannelse på grund af sygdom eller andre særlige forhold, har du mulighed for at søge om tillæg af SU-klip

SU til trindelte uddannelser

Begynder du på en uddannelse, hvor der indgår flere trin (f.eks. bachelor-kandidat), skal du søge om SU til hvert trin. Læs også om SU i sommerferien mellem trindelte uddannelser

Lønnet praktik og dobbeltklip

Skal du i praktik med løn, kan du ikke få SU i praktikperioden, men du kan få dobbeltklip i måneden inden første lønnede praktikperiode, hvis den er bagudlønnet.

Praktikophold og SU

Skal du i ulønnet praktik eller projektorienteret forløb som led i din videregående uddannelse, kan du få SU. Læs mere om reglerne og om at modtage erkendtlighed

Bonusstipendium

Du kan få bonusstipendium, hvis du har færdiggjort en videregående uddannelse hurtigere end den normerede uddannelsestid. Læs om merit, sats, ansøgningsfrist mv.

Skat

Du skal betale skat af din SU

Udbetaling

Vi udbetaler din SU til din NemKonto

Satser for SU til videregående uddannelser

Reform af SU-systemet på det videregående uddannelsesområde

Der er vedtaget nye regler for SU til videregående uddannelser og private uddannelser.

De nye regler får betydning for din SU, herunder også for din ramme for SU til videregående uddannelser, fra januar 2027, hvis du begynder på en ny videregående uddannelse den 1. juli 2025 eller senere. Med ’ny uddannelse’ menes også, når man begynder på en kandidatuddannelse efter at have bestået en bacheloruddannelse.

Få vejledning på dit uddannelsessted, så du kan planlægge dit uddannelsesforløb og din SU i forhold til de nye SU-regler.

Du kan læse mere om de nye regler på su.dk/SU-reform.

SU-klippekort

Din SU til en videregående uddannelse er delt op i et klippekort, hvor en måneds SU tæller som et klip. Der er en overordnet ramme på 70 SU-klip, som du i alt højst kan bruge til videregående uddannelser, men til den enkelte uddannelse får du tildelt samme antal SU-klip, som din uddannelse er normeret til i måneder – det kalder vi din ”støttetid”.

Læs om SU-klippekort til videregående uddannelser her

Ingen aldersgrænse

Vil du have SU til en videregående uddannelse eller til en privat uddannelse, er der ingen aldersgrænse. 

Søger du SU-lån kan du dog først få lånet fra kvartalet efter du er fyldt 18 år. Fylder du for eksempel 18 år i april, kan du først få SU-lån fra den 1. juli.

Udlandsophold som led i dansk uddannelse

Du har mulighed for at tage din SU med til udlandsophold i udlandet (studieophold, udveksling mv.), hvis du er i gang med en uddannelse på et dansk uddannelsessted.

Læs mere om SU til udlandsophold (studieophold)